Januar år 1998 fik
Ejstrupholm Jagtforening mulighed for at købe et
nedlagt Vandværk inde i Byen. Man gik så i gang
med at lave nogle forslag til hvordan, huset
skulle bygges, og det blev da også ændret under
vejs, til det som det er i dag. 24 Februar 1998
blev der indkaldt til en ekstra
Generalforsamling, hvor købet og det fremlagte
forslag blev lagt frem, og godkendt, med en 15
meter Skydebane i kælderen. Så skulle det store
arbejde ellers i gang med ansøgninger om
byggetilladelse og til forskellige Fonde om
tilskud.
Der blev også
solgt indskudsbeviser til vores medlemmer som et
rentefrit lån a’ 500 kr. stk. der blev solgt for
ca. 80000 kr. der var også ikke Jægere som købte
indskudsbeviser. Tilbagebetalingen af lånet
skulle begynde senest 5 år efter huset stod
færdigt med min. 5000 kr. pr. år og det er vi i
gang med.
Her skal nævnes
den daværende Formand for Jagtforeningen Sven Å.
Andersen, ( Svenne ) som lagde et kæmpe stykke
arbejde, med at få købt Vandværket, få
udarbejdet nogle tegninger, søgt om
byggetilladelse, søgt Fonde om tilskud til
byggeriet, og meget mere når sådan et projekt
skal i gang. og det er ikke mindst takket
Svennes store indsats at vi har det klubhus som
vi har i dag.
Huset er på ca.
100m2 i grundplan med 100 m2 kælder som er
indrettet med en 15 meter Skydebane.
D. 22 April 1998
gik nogle frivillige i gang med at tage
belægnings sten op, og andre begyndte at bryde
Vandværket ned. At bryde sådan et gammel
Vandværk ned er ikke lige til, noget af det er
støbt op og fyldt med jern bl.a. taget og
vandtårnet.
Den 18 Maj kunne
Støbe Arbejdet til Kælderen begynde. Til sådan
et Projekt er det en fordel at have mange
forskellige Håndværkere som medlemmer, da alt
arbejdet var frivilligt. Murefirmaet Bent
Jeppesen og hans folk lagde rigtigt mange timers
arbejde, om aftenerne og weekenderne, og da
dækket over kælderen skulle støbes tog de et par
dage ud af kalenderen for at støbe.
Midt i Juni 1998
kunne vi så holde Rejsegilde på Huset.
Det var hele tiden
planen at Huset skulle stå færdigt til Oktober,
da Jagtforeningen havde 60 års Jubilæum.
Det blev det også
så d. 24 Oktober holdt vi en Reception i Huset
med efterfølgende fest om aften på Ejstrupholm
hotel, med deltagelse af Kristian Raunkiær.
Da der er
indrettet en 15 mtr. Skydebane i Kælderen med 7
Standpladser ville vi søge om optagelse i Vejle
Amts Skytteforening, men da vi er en
Jagtforening kunne det ikke sådan, lige lade sig
gøre, der skulle ændres i et par vedtægter, og
navnet skulle ændres. Ændringerne blev godkendt
på vores Generalforsamling, så navnet blev
Ejstrupholm Jagt og Skytteforening.
Også her var der
en del frivillige som tilbød at lade sig uddanne
sig til Skydebane Instruktør, der var så mange
at uddannelsen foregik i vores eget Klubhus.
I dag bliver Huset
brugt til flere forskellige aktiviteter, vi har
skydebanen åbnet to aftener om ugen fra
September til Marts hvor alle kan komme for at
skyde.
Hjemmeværnet har
lejet banen en gang om ugen . Huset og
Skydebanen kan også lejes af private, der skal
dog være en Instruktør på Banen. Huset skulle
også have et navn , der kom flere forslag, men
valget faldt på navnet Pletten, da det handler
om at ramme plet i Skiverne på Skydebanen.
P.B.V.
Henning Ottesen